mandag den 20. oktober 2014

Djævlens Dilemma

Socialdemokraterne er midt i Djævelens Dilemma.
Den socialdemokratiske integrationsordfører talte frit fra leveren, hvilket gav responce fra partifællerne: »Enormt kynisk«. »Langt ude«. »Voldsom tone«. 
Flere socialdemokrater går i rette med partiets integrations- og udlændingeordfører, Mette Reissmann (S), der har betegnet flygtninge som »uønskede gæster« og tilføjede:
»Vi skal huske på, at dem, der kommer hertil, får asyl. Men vi sender ikke en invitation, og vi ringer ikke for at få dem her op. Flygtninge er uønskede gæster, uanset hvordan du vender og drejer det.«
Socialdemokraterne er fanget midt i Djævelens Dilemma.
På den ene side ser de konsekvenserne af deres politik med pivåbne grænser. Og på den anden side ser de meningsmålingerne.
Den slags giver koldsved hos de fleste, og så løber munden over med deres inderste tanker.

Djævelsk kurdisk våben imod IS

I krigen imod ISIS har kurderne et skræmmende psykologisk kampvåben: Kvindelige soldater.
De morderiske jihad krigere i ISIS  er ligesom andre muslimer underlagt banal folkeovertro, som taget ud af Brødrene Grimms eventyr.
Man tror bl.a. på gode og onde ånder.
Og for de rabiate ISIS folk rejser overtroen og kurdiske kvindelige soldater et rædselsscenarium.
Dræbes de i kamp forventer de at komme direkte i himmelen, hvor de vil blive modtaget af enten 72 skønne jomfruer eller af 72 rosiner ( alt efter hvem som oversætter ). Men hvis de dræbes af veluddannede kvindelige soldater, så kommer de ikke i himmelen.

torsdag den 16. oktober 2014

Kender biskoppen ikke Biblen ?

Biskopper blander sig i asyldebat, nævner JyllandsPosten torsdag, med spørgsmålet om hvor Næstekærligheden er henne.
Det sker med Haderslev bispen i spidsen. Det er sjovt at se den velnærede Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, slå til lyd for  åbne grænser: "Hvordan har vi fået bildt politikkerne ind, at de ikke bliver genvalgt, hvis de lukker mennesker på flugt ind i vores fredelige, sammenhængende, velnærede land ?"
Jeg synes den vennesjæle præst skulle genlæse lignelsen om den barmhjertelige samaritan endnu engang, og derpå handle derefter.
Humlen i Jesu historie er, at den mest foragtede mand var ham, der hjalp den overfaldne rejsende. Præst og bedsteborger lod som de ikke så ham. Samaritanen rensede hans sår og forbandt ham med egne hænder og indkvarterede ham på en kro og betalte af egen lomme for hans pleje. Han gjorde det personligt.
Biskoppen er mere diffus. Hun ønsker at alle andre skal til lommerne for at hun kan føle sig god.
En biskop tjener en million eller mere og bor for en symbolsk leje i en stor bispegård.
Den gode Marianne burde stille værelser til rådighed for 5 eller 6 flygtninge og sørge for deres underhold. Så kunne hun med bedre samvittighed agitere for åbne døre. Men problemet med de åbne døre er, at de fjerner det fredelige, det sammenhængende og det velnærede fra Vort land.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

torsdag den 9. oktober 2014

Hellige krigere fra ISIS vil kunne få humanitær ophold i Danmark

Der er et problem med de rabiate muslimer i Syrien. Og dermed også med regeringens asylpolitik.
Hvis koalitionens bombninger bringer IS i knæ, så kalifatet går i opløsning, så opstår der straks et andet problem.

Så vil de hellige krigere i Islamisk Stat blive en truet befolkningsgruppe. Og en truet befolkningsgruppe har efter den radikale regerings et retskrav på ophold, kontanthjælp og beskyttelse i Danmark.
Så hvis de udsendte danske F16 fly er effektive og nedkæmper IS, så vil resultatet være, at de hellige krigere modtages med åbne arme i Danmark med efterfølgende 
livsvarig kontanthjælp af de selvgode socialdemokrater.

onsdag den 8. oktober 2014

På flugt fra virkeligheden

En fast tilbagevendende del i dansk TV er en lind strøm af feministiske svenske kriminalhistorier skrevet af begge køn.
De fleste foregår i idylliske provinsbyer, hvor lyshårede svenskere på skift slår hinanden ihjel, samtidig med amoriøse følelser strømmer imellem de andre. I alle afsnit er der ofte to "gidsler". Det ene er en skuespiller fra Danmark, som derved sikre en produktionsstøtte fra det danske filminstitut. Det andet er et etnisk indslag med en enkel indvandre helt alene i det mondæne Sandhamn eller i Visby.

Der er en fælles aftale om at holde virkeligheden i Sverige ude af disse fortællinger. Vi befinder os i en tidslomme uden relevans til omgivelserne.

Læser man indenad i statestikken vil man se at hovedparten af drab og drabsforsøg sker på gaderne med indvandrere indblandet.
Ove Dahl, der er tidligere dansk drabschef i politiet, skrev i sin bog: "Men jeg er bestemt ikke racist. Jeg holder mig bare til de tørre tal og de facts, som jeg har kunnet se i min hverdag i politiet. Når jeg på navnene på de gerningsmænd, der har begået drab eller drabsforsøg, været med i bandekonflikt, røveri, voldtægt – så er det et fremmedartet navn i 95 procent af sagerne. Det er da alt for meget De er nogle tal, man ikke kan løbe fra. Men det er nogle tal, som mange har svært ved at forholde sig til, også rent politisk.” (s. 239f),

Der er i Sverige gerne et drab hver 2 dag og nogle skyderier om ugen. I sidste uge var dagsrationen en dag,  at blev tre skudt i Stockholm og tre i Malmø. En er død, – det var en uskyldig fremmed – men det ser alvorligt ud for en til. Der blev også skudt i Örebro, men vistnok uden ofre.
Svenske medier har en kunstig neutral, lidt for optimistisk måde at rapportere disse forbrydelser på. Det er en overfriskhed, som svenskerne skal aflæse: “multikulturen er alligevel det hele værd. Tæl kun de lyse stunder, øvrigheden vil jer det vel.” Når det går høj siger nogle på gaden “der är tråkigt” eller “det är för jävligt”, og så går livet og døden videre. Vi dvæler ikke ved det, nogen kunne blive vred. Dette er Danmark om ti-femten år. 
Men indtil det så hygger vi os med hyggelige drab i ren Morten Korch idyl, og forsøger at holde virkeligheden i by- og landretterne ude af syn.

lørdag den 4. oktober 2014

500 i march på Nørrebro til fordel for kalifat

500 hundrede marcherende kalifattilhængere på Nørrebro, fredag den 3/10 eftermiddag: Intet i medierne!
Man ved multikulturen er fremskredent,når medierne ikke engang gider skrive om 500 demonstrerende islamister midt på Nørrebro. Lige ved Nørrebro Station.
Det er ejendommeligt, at en demonstration kan samle så mange tilhængere af kalifatet i Danmark. Vi ser dagligt i medierne hvordan ISIS udvikler deres kalifat i Irak og i Syrien. Det er en grusom og menneskefjendsk proces Verden oplever. Som humanister må tage afstand fra.
Og alligevel kan man se så mange tilhængere af gå i kamp for et kalifat i Danmark.
Samme dag skrev det konservative folketingsmedlem Mai Mercado: "Vi konservative tror på det gode i mennesker. Derfor tror vi på, at når man kommer her til – uanset nationalitet – da har man et brændende ønske om at blive en del af vores samfund med de værdier og den kultur det indebærer."
I Dansk Folkeparti er noget mere tvivlende. Vi må erkende, at regeringens åbne døre har medført, at der er kommet mennesker ind i Danmark, som intet ønske har overhovedet i at deltage i samfundet på humanismens grund. Det er en fejl, som må rettes.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds

torsdag den 2. oktober 2014

Det har intet med islam at gøre hævdes det.

Kvinde blev halshugget i Oklahoma City torsdag den 25/9.
Andre blev hårdt sårede.
Det sket da en tidligere ansat angreb sine tidligere kollegaer. 
Heldigvis arbejdede en deltids politimand i virksomheden. Han stoppede forbryderen med to skud, så ikke flere medarbejdere blev ramt.
Er der noget medierne ikke taler om, så er det religion i denne sag. Det har intet med noget sådan at gøre, er fælles holdningen. Ikke mindst præsident Obama er klar i mælet.
Drabsmanden Nolan var nylig sprunget ud som stærkt troende muslim efter konvertering i fængsel. I dagene før angrebet havde han forsøgt at omvende en række kollegaer til fredens religion i arbejdstiden. Men han blev grinet ud af dem.
Lederen af det lokale muslimske råd er enige med medierne. Halshugning har naturligvis ikke ikke noget med religion at gøre.
Selvom han under angrebene råbte op om, at gud er stor på arabisk.
Men hans handling lever helt op til opfordringen fra IS, som vi ser i deres voldsvideoer på nettet.

Morten Dreyer

Folketingskandidat for DF