lørdag den 6. april 2013

Vi har brug for flere betjente.

Der mangler politifolk over hele landet.
Debatten om flytning af de 200 betjente fra Hovedstaden til provinsen viser, at der er et problem.
Der mangler politi over alt, som politiforbundets formand Peter Ibsen udtaler til politibladet.
Det bliver også forværret med regeringens beslutning om at nedskære antallet af nye politielever med hele 50%.
Det er uansvarligt.

Tilbage i ca 1980 var der bred enighed i Folketinget om, at vi i Danmark havde behov for ca 10.000 uniformerede betjente.

Men så kom indvandringsloven i 1983. Og grænserne blev gjort helt åbne.
Schengen aftalen fjernede pas- og visumkontrollen.
Det gav en stor indvandring med en ændring i kriminalitetsbilledet. Vi fik gadebander, vi fik muslimske fanatikere og en tzunami af forbrydere fra Litauen og Rumænien m. fl. Dertil kom en gruppe utilpassede hjemmefødninger, som vænnede sig til den manglende politiindsats.

Oven i det fik vi IT kriminalitet.

Dertil fik vi en RAF-regering, som lader sit budget afhænge af, at politiet måned for måned udskriver en kvote trafikbøder. Her må politiledelsen trække  mandskab fra tryghedshedsskabende områder som bandeindsats, og sende dem ud med fotovognene for at skaffe penge til korrupte præsidenter i f. ex. Zambia.

Hvis vi skal have et velfungerende politikorps, så der også bliver tid til at tage sig af banale indbrud og tyverier, så er de godt 10.000 betjente ikke nok.
Med alle de nye indsatsområder vi er blevet ramt af, er der behov for en stor stigning i antallet af betjente. Helst så jeg en politistyrke på ca 20.000 mand i løbet af de næste 5 år.


Tænk om vi derved fik et politikorps, hvor en anmeldelse om indbrud med mødt med svaret: Tag det helt roligt frue/hr, der er en vogn fremme hos dem om 10 minutter.
Det var en service vi havde tidligere. 

Burde vi ikke genindføre det igen.


torsdag den 4. april 2013

Thorning: Rumænien skal ind i Schengen straks.


Helle Thorning kæmper for at Rumænien snarest kommer med i i Schengen-samarbejdet med de helt åbne grænser.

"- Vi håber. De skal være fuld medlem.  Når et land lever op til alle vores tekniske krav, skal vi ikke rykke mållinjen. Det er vores forpligtigelse at tillade dem som medlemsland", siger Thorning.

Selv om rigtig mange er dybt kriminelle og kun kommer til Danmark for at begå forbrydelser, så kæmper Thorning for deres  hurtige optagelse i Schengen, så de får helt fri indrejse.
Det giver mange danskere store problemer, men Thorning scorer point i hendes fortsatte ansættelses samtale for et job i EU.

tirsdag den 2. april 2013

Elektroniske valg kan ikke overholde Grundloven


En række it-organisationer, eksperter og aktører var indkaldt til at tale ved høringen i Folketinget forleden om loven, og især it-folkene kritiserede regeringens planer i skarpe vendinger. 

En mand rejste sig op, da seancen var ved at slutte og spurgte: "Hvor mange it-folk er til stede her?" Cirka 30 rakte hånden i vejret.
Derpå spurgte han: "Hvem af jer tror på, at man kan lave et system, som sikrer hemmelig afstemning samtidig med, at sikkerheden sikres?" Her rakte kun tre eller fire hånden op. 90 procent finder det umuligt at skabe et sådant system.

Mon ikke de positive it-folk er ansatte i virksomheder, som forventer at få opgaven?

"Et troværdigt e-valg-system, der er korrekt og sikkert, så det ikke kan hackes, og som respekterer demokratiets fundamentale principper, eksisterer ikke. Og vi ved ikke, hvordan man skaber sådan et system", sagde professor Joseph Kiniry fra DTU, der har forsket i elektroniske valgsystemer og elektronisk stemmeafgivelse i 10 år.

Det vil tage årtier, før teknologien er klar. I Florida oplevede man en elektronisk stemmeboks, som ved optællingen viste, at Al Gore manglede 19.000 stemmer i at have nul stemmer. Man har endnu ikke fundet ud af fejlen. Der var dertil særdeles mange andre fejlramte bokse.
Danskerne er vant til NemID, netbank og digitale selvangivelser. Så hvordan kan det være så svært at lave et e-valg-system?

Problemet er, at et valg på en gang skal være hemmeligt, sikkert og muligt at kontrollere. Det kræver Grundloven og almindelig redelighed. Der findes simpelthen ikke løsninger, der kan klare alle tre ting på en gang. Det svarer til at løse cirklens kvadratur.

mandag den 1. april 2013

Det er svært at hedde Helle

Statsminister Helle Thorning-Schmidt får en bund karakter af vælgerne i Gallups årlige måling af top-politikernes troværdighed og karakter.


Hun er utroværdig og anonym. Sådan lyder dommen over Danmarks statsminister,

Det er da uretfærdigt. Når hun er helt fraværende i Danmark ved sine mange jobsamtaler i EU, så er det galt. Hun er anonym, lyder dommen.

Men når hun så endelig kommer tilbage på officielt besøg i Danmark, så alle kan se hende og hvad hun står for, ja, så bedømmes hun som utroværdig.

Det er ikke let at være lille Helle.












mandag den 11. marts 2013

Dobbeltmoral


Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne er lidt morsomme.

På den ene side er de i oprør over en grænsekontrol, som sætter enkelte biler under kontrol.

På den anden side vil de indføre en betalingsring i København, hvor de forventer et overskud på den nye skat på over to milliarder kroner.

Men det er bare penge – noget helt andet er den kontrol, der samtidig indføres.

 Hver gang du krydser betalingsringen vil det blive registreret og gemt.

 År efter kan myndighederne kontrollere hvor du befandt dig en bestemt dag.

Kaffen er klar !

Du skal være hjertelig velkommen i Dragør Helle Thorning-Schmidt.

En lang række socialdemokratiske borgmestre har frabedt sig besøg under kommunalvalgkampen af statsministeren.
Det er ikke fair af dem.

Med som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Dragør vil jeg gerne varmt indbyde dig til arrangementer på gader og veje i vor dejlige lille by.

Du meddeler bare hvornår du kan komme, så sørger jeg for at få sat kaffe over.

Vil din sekretær sende specifikationer over hvilken kaffe du ønsker serveret?

På gensyn i Dragør

fredag den 8. februar 2013

Thornings milliard bliver særdeles dyr

Er Karen Thisted bare helt dum, eller er der bare ingen huller i hendes uvidenhed ?




Lørdag meddeler hun i EB: at i øvrigt mener jeg, at uanset hvad man mener om vor statsminister, så skal hun have ros for at have fået den milliard-rabat i EU.


Når besparelsen på 1 milliard betyder, at danske landbrug beskæres med 1,4 milliarder, er det vel kun en klaphat som Karen Thisted, som kan glæde sig.



1,4 mia mindre til landmændene vil betyde rigtig mange konkurser – først i landbruget og så hos deres leverandører – og derpå i de mange banker og sparekasser, som penge til gode hos dem. Indtil nu har Staten tabt ca. 5 milliarder på hver bank, der er gået ned.

Det blev en særdeles dyr milliard, som vi fik på papiret.

Men samtidig med kampen om een milliard i EU, så er Thorning rede til på Socialdemokratiets og Danmarks vegne, at forære milliarder i tusindetal til Grønland ved at opsige Rigsfællesskabet på indtægtssiden, alt imens Danmark investerer milliarder for at forberede kinesernes indtog.



Er der ikke nogle fornuftige partifæller med kendskab til Grønland, som kan fortælle hende at det er ren idioti.