Aktiviteshus versus Sundhedshus
Forslag til kompromis, som tilgodeser alle.
Mandag den 30. Aug. var der et velbesøgt borgermøde om Aktivitets- og Sundhedscenter i Dragør.
Det skete pga. ønsket om at indrette et sundhedscenter i Wiedergården. Et forslag som i sin første form ville centralisere hele Wiedergården under et Sundhedscenter, også Wiedergårdens Aktivitetshus.
Forslaget har naturligvis givet en del uro, da brugerne frygtede at selvstyret ville blive opløst.
Brugerbestyrelsen påpegede, at lokalerne i aktivitetshuset blev brugt i langt højere grad end forvaltningen var klar over. De tilbød derfor, at informere Social, Børn og Kultur Udvalget (SBKU) direkte på et møde. Dansk Folkeparti takkede ja til tilbuddet og vi beder udvalgsformanden om at sætte et sådan møde på dagsordenen inden sagen om et Sundhedscenter skal genbehandles.
Kompromisforslag
Dansk Folkeparti foreslår at Sundhedscenteret oprettes i de ledige lokaler i den vestlige del af Wiedergården, herunder også Mor/Barn lokalerne.
I april måned vil flytningen af Aflastningspladserne til Enggården, ydermere give ekstra 8 lokaler. Derved vil vi kunne opbygge et sundhedshus.
Aktivitetshuset fortsætter på uændrede vilkår for pensionister og efterlønnere. En blanding af aktivitetshus og sundhedscenter vil betyde at cafeen, som vi kender den må lukkes. Det skyldes, at den drives på specielle lempelige vilkår, da der er tale en relativ lukket brugergruppe af pensionister. Det sponserede fitnesscenter i kælderen er fortsat en aktivitet under Aktivitetscenteret.
Men der er intet i vejen for et gensidigt lån af ledige lokaler.
Har begge parter behov for mere plads til et arrangement, er det naturligt, at man låner hos hinanden, hvis der er lokaler ledige. Der er absolut ingen grund til at lokaler står tomme.
mandag den 13. september 2010
lørdag den 4. september 2010
Grundlov versus § 266 b
Til Folketingets Præsidium
Ved Folketingets Formand hr Thor Pedersen.
Da Grundloven sikrer folkestyre i Danmark, er der et alvorligt problem med den såkaldte racismepargraf 266 b.
Hvis borgerne i Danmark skal kunne forholde sig til virkelighedens problemer, er det nødvendigt, at alle oplysninger er til stede for dem, som ønsker det.
Derefter kan enhver for sig selv afveje synspunkterne og den valør, man personlig måtte give de enkelte udtalelser. Og derpå reagerer derpå.
I Danmark bør vi ikke forsimple debatten om samfundsforhold ved at lade selvcensur eller allehånde politianmeldelser fjerne holdninger fra det offentlige rum.
Grundlovens § 77 er ganske klar: ”§ 77 - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Skal vi sikrer folkestyret i Danmark, et det nødvendigt at fjerne § 266 b.
Morten Dreyer
Dragør den 4. Sept. 2010.
Ved Folketingets Formand hr Thor Pedersen.
Da Grundloven sikrer folkestyre i Danmark, er der et alvorligt problem med den såkaldte racismepargraf 266 b.
Hvis borgerne i Danmark skal kunne forholde sig til virkelighedens problemer, er det nødvendigt, at alle oplysninger er til stede for dem, som ønsker det.
Derefter kan enhver for sig selv afveje synspunkterne og den valør, man personlig måtte give de enkelte udtalelser. Og derpå reagerer derpå.
I Danmark bør vi ikke forsimple debatten om samfundsforhold ved at lade selvcensur eller allehånde politianmeldelser fjerne holdninger fra det offentlige rum.
Grundlovens § 77 er ganske klar: ”§ 77 - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Skal vi sikrer folkestyret i Danmark, et det nødvendigt at fjerne § 266 b.
Morten Dreyer
Dragør den 4. Sept. 2010.
torsdag den 2. september 2010
EU bestikkelse
37.5 milliarder i årlig bestikkelse fra EU.
Det er tilbuddet fra Libyens enehersker Gaddafi. Hvis EU betaler ham mindst 5 milliarder euro om året, vil han stoppe for den ulovlige indvandring til EU gennem Libyen. Derved kan Europa slippe for at blive sort, som Gaddafi så malende udtrykker det.
Italien har allerede taget positivt imod forslaget og forventer, at det drøftes og vedtages på november mødet i EU-African samarbejdet.
Den italienske udenrigsminister Franco Frattini er positiv for en hurtig beslutning og fortsætter: Europa har behov for en fælles indvandringspolitik, som omfatter store bidrag til immigranternes hjemlande for at afhjælpe deres problemer.
Det franske udenrigsministeriums officielle talsmand, Bernard Valero støtter Italiens holdning og ønsker også en hurtig aftale på mødet i november.
Hvordan kan EU seriøst overhovedet indgå i en sådan bestikkelsesaftale.
Hvordan kan man uden en ordentlig beslutningsproces omfattende alle de 27 EU-lande.
Er det kun Dansk Folkeparti, som finder, at EU breder sig for meget ?
Er der ikke et moralkodeks i EU, som forbyder bestikkelse ?
Morten Dreyer
Det er tilbuddet fra Libyens enehersker Gaddafi. Hvis EU betaler ham mindst 5 milliarder euro om året, vil han stoppe for den ulovlige indvandring til EU gennem Libyen. Derved kan Europa slippe for at blive sort, som Gaddafi så malende udtrykker det.
Italien har allerede taget positivt imod forslaget og forventer, at det drøftes og vedtages på november mødet i EU-African samarbejdet.
Den italienske udenrigsminister Franco Frattini er positiv for en hurtig beslutning og fortsætter: Europa har behov for en fælles indvandringspolitik, som omfatter store bidrag til immigranternes hjemlande for at afhjælpe deres problemer.
Det franske udenrigsministeriums officielle talsmand, Bernard Valero støtter Italiens holdning og ønsker også en hurtig aftale på mødet i november.
Hvordan kan EU seriøst overhovedet indgå i en sådan bestikkelsesaftale.
Hvordan kan man uden en ordentlig beslutningsproces omfattende alle de 27 EU-lande.
Er det kun Dansk Folkeparti, som finder, at EU breder sig for meget ?
Er der ikke et moralkodeks i EU, som forbyder bestikkelse ?
Morten Dreyer
torsdag den 26. august 2010
Lars Barfod: Betal 750.000,- tilbage til Dragør
Lars Barfoed – betal 750.000 kroner tilbage til Dragør.
Justitsministeren har et forklarelsesproblem. For nogle år siden blev en i dag 19 årig dragørborger idømt en behandlingsdom på en bestemt nordjysk lukket institution efter et par voldssager.
Siden har Dragør måned efter måned betalt for hans ophold og behandling. Ca. 150.000 kroner om måneden. Det er dyrt, men sådan fandt domstolen det skulle være.
Efter der kom nye byrådsmedlemmer ved valget, er vi gået i gang med at se på vilkårene for kommunens anbragte borgere.
Det var med dyb undren, at man i den forbindelse opdagede, at den unge mand havde været stukket af fra den lukkede anstalt siden 1. april. Personalet er dog helt klar over, hvor han befinder sig, nemlig hos sin moder, der bor på Lolland. Det har de gjort politiet opmærksom på ved flere lejligheder, uden at politiet har haft resourcer til at få han afhentet i perioden.
Institutionen havde dog ikke fundet anledning til informere Dragør som betalingskommune, men har måned efter måned kunne sende regningen, som er kommet promte.
Jeg finder, at Justitsminister Lars Barfoed burde fortælle Dragørs borgere om hvorfor de skal betale 150.000 kroner om måneden for en anbringelsesdom, som Justitsministeren personlig via sin manglende handling viser er helt unødvendig. Penge som kunne forhindre mange nedskæringer på det øvrige socialområde.
Morten Dreyer
Justitsministeren har et forklarelsesproblem. For nogle år siden blev en i dag 19 årig dragørborger idømt en behandlingsdom på en bestemt nordjysk lukket institution efter et par voldssager.
Siden har Dragør måned efter måned betalt for hans ophold og behandling. Ca. 150.000 kroner om måneden. Det er dyrt, men sådan fandt domstolen det skulle være.
Efter der kom nye byrådsmedlemmer ved valget, er vi gået i gang med at se på vilkårene for kommunens anbragte borgere.
Det var med dyb undren, at man i den forbindelse opdagede, at den unge mand havde været stukket af fra den lukkede anstalt siden 1. april. Personalet er dog helt klar over, hvor han befinder sig, nemlig hos sin moder, der bor på Lolland. Det har de gjort politiet opmærksom på ved flere lejligheder, uden at politiet har haft resourcer til at få han afhentet i perioden.
Institutionen havde dog ikke fundet anledning til informere Dragør som betalingskommune, men har måned efter måned kunne sende regningen, som er kommet promte.
Jeg finder, at Justitsminister Lars Barfoed burde fortælle Dragørs borgere om hvorfor de skal betale 150.000 kroner om måneden for en anbringelsesdom, som Justitsministeren personlig via sin manglende handling viser er helt unødvendig. Penge som kunne forhindre mange nedskæringer på det øvrige socialområde.
Morten Dreyer
Dårlig Tårnby service
Du sløser borgmester Zimino.
Dragør får nu millionregninger pga. elendig administration fra Tårnbys side.
Hvad vil du gøre Henrik Zimino ?
Dragør har netop modtaget besked fra Arbejdsdirektoratet med krav om, at kommunen skal gennemgå samtlige sager fra 2008, hvor der har været fundet systematiske fejl i alle kontrollerede sager. Det drejer sig om områderne tilbud/aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge og revalideringer.
Hvis der er afgørende fejl i en sag mister kommunen den statslige refusion, hvilket kan betyde, at Dragør skal tilbagebetale millioner pga. en inkompetent administration i Tårnby.
Siden 2007 har Tårnby håndteret arbejdsmarkedsområdet på vegne af Dragør, som en del af det forpligtende samarbejde.
Indtil udgangen af 2009 lå administrationen af disse områder direkte på borgmesterkontoret. Så det var borgmester Henrik Zimino, som var direkte ansvarlig for sløseriet. Men det kan næppe være en overraskelse, hvis man ser på brevvekslingen imellem Tårnby og de relevante myndigheder, som rummer talløse henstillinger om at leve op regler og love.
Det må være positivt for borgmester Zimino, at kunne sole sig i opgørelserne fra Kommunernes Landsforening, at lede den billigst administrerede kommune i landet. Men hvis man indregner omkostningerne for borgerne og tilbagebetalingerne af refusionerne, bliver det rigtigt dyrt.
Ud over de nævnte fejlbehæftede områder anfører Arbejdsdirektoratet en række andre påbud. Forretningsgange skal ændres, så det beskriver ledelsestilsyn og kvalitetskontrol. Hertil skal der ske almindelige administrative ændringer, så der nu skal føres en registrantafstemning. Dertil forventer man, at kommunen får orden i flexjobsagerne og på sygedagpengeområdet.
Bogstaveligt alt flyder hr borgmester Henrik Zimino, hvad vil du gøre ?
Let løsning
Hvis man ser på landets øvrige jobcentre, kan man se, at de løser opgaverne langt bedre.
En række tiltag, som let kan tages i brug:
Er det rette personale ansat? Hvis nej, så skift det ud.
At jobcentret sikrer faglig sparring og generel kompetenceudvikling af medarbejderne.
At arbejdsgange og rutiner indrettes, så lovens krav om rettighed og opfølgningsplaner altid overholdes.
At der indføres teamorganisering og arbejdes med arbejdsgangsprocesser og LEAN.
At opgavetyper og arbejdsgange beskrives og opgaverne uddelegeres, så der skabes en sikker drift med kontinuitet og løbende opfølgning i sagsbehandlingen.
Hvis disse basale administrative rutiner bliver gennemført vil meget være nået.
Men det kræver, at Tårnbys borgmester, Henrik Zimino, erkender at der er noget helt galt i Tårnby.
Det er positivt, at Helle Thorning Schmidt erkender, at hun har sløset med sine oplysninger til myndighederne og at familien nu har indsendt en selvangivelse for 2009. Men hvad med årene 2005 til 2008 ?
Hvis det skal ende positivt med Jobcenter Tårnby, kunne du Henrik, starte med at indrømme, at du har begået sløseri og at Tårnby naturligvis vil dække de tab, som Dragør derved er påført.
Morten Dreyer
Dragør får nu millionregninger pga. elendig administration fra Tårnbys side.
Hvad vil du gøre Henrik Zimino ?
Dragør har netop modtaget besked fra Arbejdsdirektoratet med krav om, at kommunen skal gennemgå samtlige sager fra 2008, hvor der har været fundet systematiske fejl i alle kontrollerede sager. Det drejer sig om områderne tilbud/aktivering, kontanthjælp, sygedagpenge og revalideringer.
Hvis der er afgørende fejl i en sag mister kommunen den statslige refusion, hvilket kan betyde, at Dragør skal tilbagebetale millioner pga. en inkompetent administration i Tårnby.
Siden 2007 har Tårnby håndteret arbejdsmarkedsområdet på vegne af Dragør, som en del af det forpligtende samarbejde.
Indtil udgangen af 2009 lå administrationen af disse områder direkte på borgmesterkontoret. Så det var borgmester Henrik Zimino, som var direkte ansvarlig for sløseriet. Men det kan næppe være en overraskelse, hvis man ser på brevvekslingen imellem Tårnby og de relevante myndigheder, som rummer talløse henstillinger om at leve op regler og love.
Det må være positivt for borgmester Zimino, at kunne sole sig i opgørelserne fra Kommunernes Landsforening, at lede den billigst administrerede kommune i landet. Men hvis man indregner omkostningerne for borgerne og tilbagebetalingerne af refusionerne, bliver det rigtigt dyrt.
Ud over de nævnte fejlbehæftede områder anfører Arbejdsdirektoratet en række andre påbud. Forretningsgange skal ændres, så det beskriver ledelsestilsyn og kvalitetskontrol. Hertil skal der ske almindelige administrative ændringer, så der nu skal føres en registrantafstemning. Dertil forventer man, at kommunen får orden i flexjobsagerne og på sygedagpengeområdet.
Bogstaveligt alt flyder hr borgmester Henrik Zimino, hvad vil du gøre ?
Let løsning
Hvis man ser på landets øvrige jobcentre, kan man se, at de løser opgaverne langt bedre.
En række tiltag, som let kan tages i brug:
Er det rette personale ansat? Hvis nej, så skift det ud.
At jobcentret sikrer faglig sparring og generel kompetenceudvikling af medarbejderne.
At arbejdsgange og rutiner indrettes, så lovens krav om rettighed og opfølgningsplaner altid overholdes.
At der indføres teamorganisering og arbejdes med arbejdsgangsprocesser og LEAN.
At opgavetyper og arbejdsgange beskrives og opgaverne uddelegeres, så der skabes en sikker drift med kontinuitet og løbende opfølgning i sagsbehandlingen.
Hvis disse basale administrative rutiner bliver gennemført vil meget være nået.
Men det kræver, at Tårnbys borgmester, Henrik Zimino, erkender at der er noget helt galt i Tårnby.
Det er positivt, at Helle Thorning Schmidt erkender, at hun har sløset med sine oplysninger til myndighederne og at familien nu har indsendt en selvangivelse for 2009. Men hvad med årene 2005 til 2008 ?
Hvis det skal ende positivt med Jobcenter Tårnby, kunne du Henrik, starte med at indrømme, at du har begået sløseri og at Tårnby naturligvis vil dække de tab, som Dragør derved er påført.
Morten Dreyer
onsdag den 18. august 2010
Skal Store Bededag afskaffes til fordel for Ramadanfest
Socialdemokraterne vil gøre Store Bededag muslimsk.
I tror det næppe. Socialdemokratiets officielle Kirkeordfører, Karen Klint, foreslår i ramme alvor, at den kristne Store Bededag skal afskaffes til fordel for en muslimsk fridag, som så skal falde på afslutningsdagen af den muslimske ramadan.
Den muslimske fastemåned, ramadan, er ifølge islamisk tradition den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen. Det vil socialdemokraterne nu fejre i Danmark med en helligdag.
Som Socialdemokraterne udtrykker det: Så alle kan være med til at bidrage til nytænkning med henblik på fællesskabet, i stedet for at vi maler os op i hver vores religiøse ghettoer, siger Karen Klint. Er vores Folkekirke en ghetto ?
Er det virkelig partimedlemmernes sande ønske, eller er det Kirkeordføreren Karen Klint, som har drukket for dybt af altervinen ?
I tror det næppe. Socialdemokratiets officielle Kirkeordfører, Karen Klint, foreslår i ramme alvor, at den kristne Store Bededag skal afskaffes til fordel for en muslimsk fridag, som så skal falde på afslutningsdagen af den muslimske ramadan.
Den muslimske fastemåned, ramadan, er ifølge islamisk tradition den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen. Det vil socialdemokraterne nu fejre i Danmark med en helligdag.
Som Socialdemokraterne udtrykker det: Så alle kan være med til at bidrage til nytænkning med henblik på fællesskabet, i stedet for at vi maler os op i hver vores religiøse ghettoer, siger Karen Klint. Er vores Folkekirke en ghetto ?
Er det virkelig partimedlemmernes sande ønske, eller er det Kirkeordføreren Karen Klint, som har drukket for dybt af altervinen ?
lørdag den 19. juni 2010
Stop grønlandsk olieboring
Opfordring til regeringen.
Kære Lars Løkke Rasmussen.
Stop den planlagte grønlandske olieboring i Baffin-bugten.
Grønland har netop givet et skotsk olieboringsselskab tilladelse til at bore efter olie på dybt vand. Det er vanvid.
Det skotske firma har aldrig prøvet at bore efter olie ude på vandet, og så forestiller man sig, at de kan klare det uden uheld i et så sårbart område som dette. På vanddybder på op til 2900 meter. Her er BP´s oplevelser i Den mexicanske Golf på bare 1500 meter.
Hvis man ser på vilkårene for rettighederne, har man fra grønlandsk side valgt at lade hensynet til grønlandsk beskæftigelses stå øverst – det selskab, som kunne garantere flest lokale ansatte, ville blive foretrukket. Problemet er bare, at der ingen arbejdskraft er i Grønland, som har nogen som helst erfaring med olieproduktion.
Naturligvis er det almindeligvis positivt at tage hensyn til lokal beskæftigelse, men når der er så store risici for uheld, bør man kun antage eksperter i første omgang – og når så projektet kører efter planerne – kan man gradvis ansætte lokale til oplæring.
Set fra dansk side er økonomien katastrofal.
Hvis det går galt med en forurening til følge, vil en oprydning i koste mange gange prisen fra golfen, hvor BP netop har sat 120 milliarder kroner af som en 1. etape til erstatning. Det svarer til næsten 40 års bloktilskud til Grønland eller 20 års samlede grønlandske årsbudgetter. Og de 120 milliarder er bare 1. etape for olieselskabet BP – flere vil følge.
Denne oprydning vil Danmark hænge på.
Da et flertal i Folketinget har valgt at overdrage retten til undergrunden til Grønland, vil et overskud gå direkte til Grønland. Kan man hente større mængder olie op, så der bliver varige indtægter i større omfang, vil statsfællesskabet blive brudt med Grønlands selvstændighed.
Set fra Danmarks side er oddsene rigtig dårlige.
Går olieboringerne godt kan vi snart sige farvel til Grønland.
Går boringerne galt med de glade amatører, så vil Danmark skulle samle regningen op. Du er netop i gang med regningen for finanskrisen, på +30 milliarder kroner – det holder hårdt.
Men prisen for en oliekatastrofe i Baffin-bugten vil være 10 til 20 gange mere kostbar.
Kære Lars Løkke Rasmussen.
Stop den planlagte grønlandske olieboring i Baffin-bugten.
Grønland har netop givet et skotsk olieboringsselskab tilladelse til at bore efter olie på dybt vand. Det er vanvid.
Det skotske firma har aldrig prøvet at bore efter olie ude på vandet, og så forestiller man sig, at de kan klare det uden uheld i et så sårbart område som dette. På vanddybder på op til 2900 meter. Her er BP´s oplevelser i Den mexicanske Golf på bare 1500 meter.
Hvis man ser på vilkårene for rettighederne, har man fra grønlandsk side valgt at lade hensynet til grønlandsk beskæftigelses stå øverst – det selskab, som kunne garantere flest lokale ansatte, ville blive foretrukket. Problemet er bare, at der ingen arbejdskraft er i Grønland, som har nogen som helst erfaring med olieproduktion.
Naturligvis er det almindeligvis positivt at tage hensyn til lokal beskæftigelse, men når der er så store risici for uheld, bør man kun antage eksperter i første omgang – og når så projektet kører efter planerne – kan man gradvis ansætte lokale til oplæring.
Set fra dansk side er økonomien katastrofal.
Hvis det går galt med en forurening til følge, vil en oprydning i koste mange gange prisen fra golfen, hvor BP netop har sat 120 milliarder kroner af som en 1. etape til erstatning. Det svarer til næsten 40 års bloktilskud til Grønland eller 20 års samlede grønlandske årsbudgetter. Og de 120 milliarder er bare 1. etape for olieselskabet BP – flere vil følge.
Denne oprydning vil Danmark hænge på.
Da et flertal i Folketinget har valgt at overdrage retten til undergrunden til Grønland, vil et overskud gå direkte til Grønland. Kan man hente større mængder olie op, så der bliver varige indtægter i større omfang, vil statsfællesskabet blive brudt med Grønlands selvstændighed.
Set fra Danmarks side er oddsene rigtig dårlige.
Går olieboringerne godt kan vi snart sige farvel til Grønland.
Går boringerne galt med de glade amatører, så vil Danmark skulle samle regningen op. Du er netop i gang med regningen for finanskrisen, på +30 milliarder kroner – det holder hårdt.
Men prisen for en oliekatastrofe i Baffin-bugten vil være 10 til 20 gange mere kostbar.
Abonner på:
Opslag (Atom)