onsdag den 18. august 2010
Skal Store Bededag afskaffes til fordel for Ramadanfest
I tror det næppe. Socialdemokratiets officielle Kirkeordfører, Karen Klint, foreslår i ramme alvor, at den kristne Store Bededag skal afskaffes til fordel for en muslimsk fridag, som så skal falde på afslutningsdagen af den muslimske ramadan.
Den muslimske fastemåned, ramadan, er ifølge islamisk tradition den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen. Det vil socialdemokraterne nu fejre i Danmark med en helligdag.
Som Socialdemokraterne udtrykker det: Så alle kan være med til at bidrage til nytænkning med henblik på fællesskabet, i stedet for at vi maler os op i hver vores religiøse ghettoer, siger Karen Klint. Er vores Folkekirke en ghetto ?
Er det virkelig partimedlemmernes sande ønske, eller er det Kirkeordføreren Karen Klint, som har drukket for dybt af altervinen ?
lørdag den 19. juni 2010
Stop grønlandsk olieboring
Kære Lars Løkke Rasmussen.
Stop den planlagte grønlandske olieboring i Baffin-bugten.
Grønland har netop givet et skotsk olieboringsselskab tilladelse til at bore efter olie på dybt vand. Det er vanvid.
Det skotske firma har aldrig prøvet at bore efter olie ude på vandet, og så forestiller man sig, at de kan klare det uden uheld i et så sårbart område som dette. På vanddybder på op til 2900 meter. Her er BP´s oplevelser i Den mexicanske Golf på bare 1500 meter.
Hvis man ser på vilkårene for rettighederne, har man fra grønlandsk side valgt at lade hensynet til grønlandsk beskæftigelses stå øverst – det selskab, som kunne garantere flest lokale ansatte, ville blive foretrukket. Problemet er bare, at der ingen arbejdskraft er i Grønland, som har nogen som helst erfaring med olieproduktion.
Naturligvis er det almindeligvis positivt at tage hensyn til lokal beskæftigelse, men når der er så store risici for uheld, bør man kun antage eksperter i første omgang – og når så projektet kører efter planerne – kan man gradvis ansætte lokale til oplæring.
Set fra dansk side er økonomien katastrofal.
Hvis det går galt med en forurening til følge, vil en oprydning i koste mange gange prisen fra golfen, hvor BP netop har sat 120 milliarder kroner af som en 1. etape til erstatning. Det svarer til næsten 40 års bloktilskud til Grønland eller 20 års samlede grønlandske årsbudgetter. Og de 120 milliarder er bare 1. etape for olieselskabet BP – flere vil følge.
Denne oprydning vil Danmark hænge på.
Da et flertal i Folketinget har valgt at overdrage retten til undergrunden til Grønland, vil et overskud gå direkte til Grønland. Kan man hente større mængder olie op, så der bliver varige indtægter i større omfang, vil statsfællesskabet blive brudt med Grønlands selvstændighed.
Set fra Danmarks side er oddsene rigtig dårlige.
Går olieboringerne godt kan vi snart sige farvel til Grønland.
Går boringerne galt med de glade amatører, så vil Danmark skulle samle regningen op. Du er netop i gang med regningen for finanskrisen, på +30 milliarder kroner – det holder hårdt.
Men prisen for en oliekatastrofe i Baffin-bugten vil være 10 til 20 gange mere kostbar.
søndag den 28. marts 2010
Undskyldning udbedes
Til Skatte og IT-ordfører
Til Kommunalordfører Hans Kristian Skibby
Til Socialordfører Martin Henriksen
Til orientering og måske politisk opfølgning:
Undskyldning fra minister udbedes.
Beskæftigelsesministeriet har netop hængt 12 kommuner ud for at svigte de arbejdsløse.
Herunder Dragør Kommune.
Det er unfair Beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
I arbejdsdirektoratets Nyhedsbrev til Kommunerne nr. 2/2010 fra den 25. feb. hænges 12 navngivne kommuner ud for dårlig embedsførelse.
Det drejer sig angiveligt om i alt 12 kommuner, som har problemer med at holde jobsamtalerne til tiden. Kommunerne som nævnes er bl.a. Dragør, Tårnby, Odder, Samsø og Jammerbugt.
At kommuner ikke lever op til mindstekravene om rettidighed er utilstedeligt – og de fortjener virkeligt at blive hængt ud for dårlig administration. Også i dagspressen.
Hvis en kommune kommer bagud med jobsamtaler, vil man derved fastholde arbejdsledige på bistand og væsentligt forsinke oprettelse af flexjob m.m. En slendrian, som har store skjulte menneskelige omkostninger for de enkelte.
Som det måske er alle bekendt, har Dragør Kommune under 20.000 indbyggere, og derfor har Folketinget krævet, at vi indgår i et forpligtende samarbejde med en nabo kommune, og med Dragørs placering er det kun muligt med Tårnby. Det er med andre ord Tårnby Kommune, som på vegne af Dragør forestår det fysiske arbejde med arbejdsformidling. Et arbejde som Dragør ingen indflydelse har på overhovedet. Det skal vi ikke blande os i, er holdningen hos Tårnby. Tårnby udfører opgaverne og sender derpå en regning.
Som medlem af byrådet i Dragør, finder jeg derfor, at Beskæftigeksesminister Inger Støjberg burde give Dragør Kommune en uforbeholden undskyldning, for at hænge kommunen ud for at yde Dragørs arbejdsløse en dårlig service.
Dragør har ikke haft nogen indflydelse på løsningen af opgaverne.
Så når direktoratet udtrækker de sager/cpr.numre, som skal særskilt kontrolleres, vil jeg bede om at enhver økonomisk sanktion overfor kommunerne, rejses overfor de ansvarlige kommuner – og ikke overfor Dragør, som netop via en Folketingslov er frataget muligheden for selv at yde et godt stykke arbejde.
De menneskelige omkostninger for de personer, som gennem næsten år må vente på en relativ simpel administrativ behandling, bør ikke forøges ved at de dertil skal betale for en anden kommunes svigt.
Som en liberal minister må Inger Støjberg også kunne se det rigtige i, at det er dem som svigter, som bør betale for fejlene økonomisk.
Morten Dreyer
Medlem af Dragør Byråd
Socialudvalget
Valgt for Dansk Folkeparti
Dragør den 28. Marts 2010.
fredag den 26. februar 2010
Kender journalister ikke Straffeloven ?
I den ellers udmærkede TV2 serie ”De syv Drab”, gennemgik man torsdag aften det bestialske drab på kunstneren Stig Andersen i Martofte på Fyn.
I udsendelsen nævnte man, at øksemorderen i 1994 blev idømt 16 års fængsel for en meget lang række nye røverier – selve drabet og en tidligere reststraf på 3½ år.
Journalisten nævnte, at han i september 2009 havde udstået sin straf og var blevet løsladt.
Men er det sandt ?
Havde han udstået sin straf, eller blev han prøveløsladt før tid, med en reststraf ?
Få måneder efter løsladelsen er han netop blevet anholdt for væbnet røveri. Atter bevæbnet med sit favoritvåben, en økse , og en golfkølle udsatte han sin udlejer gennem næsten 6 timer for ren terror og grov mishandling og røveri.
Disse sager rejser to spørgsmål:
Hvorfor udtaler TV2´s journalist, at han havde udstået sin straf ?
Og hvordan kan Kriminalforsorgen prøveløslade en sådan farlig mand før tid ?
søndag den 10. januar 2010
Nu kommer næste
Nu er det Biers seneste film, som vækker anstød i muslimske kredse. En film som ingen har set, da den end ikke er klippet sammen i en rå version, kan sende folk op i det røde felt. Karikatursagen viste at Verden har forandret sig. Før den tid var der to verdener. Den muslimske og så resten af Verden.
Indenfor den muslimske hyggede de sig med censur, håndsafhugning og stening m.m. En ret konsekvent rets håndhævelse for handlinger, vi i resten af Verden tager ret afslappet.
Men det var deres eget valg – og fred med det.
Men med Westergaards tegning viste det sig, at man nu fandt at Vesteuropa var en del af det muslimske område. Det var dog ikke alle europære som havde opdaget det. Men indvandringen i de sidste 30 år har gjort sit.
Derpå slog en række imamer i nærøsten en række slag i bolledejen, og gjorde derved opmærksom på, at for fremtiden havde vi at rette os efter hvad en mullah fra Persien måtte finde på at forlange af vores opførsel nu og i fremtiden.
Biers film er ikke den første sag efter karikaturen og den vil heller ikke blive den sidste.
tirsdag den 15. september 2009
Har du mere end en kat ?
I disse dage forberedes en ny bekendtgørelse for kattehold i hjemmene.
Det virker som om Skrivebordsgeneralerne i ministeriet har fået carte blanche til hvad som helst.
Hvor er ministeren henne ?
På et møde forleden med ministeriet blev katteorganisationerne tromlet helt ned.
Det var intet at tale om og høringen var bare en formsag, var holdningen.
Pludselig har katteejerne katte opstaldede, et ord der ellers kun kendes fra hesteavl.
Alle skal for fremtiden have en uddannelse som dyrepasserassistent, den varer to år og indeholder også praktikuddannelse med praktikophold i f.eks. et landbrug. Her gav ministeriet dog en lille åbning og bad foreningerne komme med udkast til en uddannelse, de kunne gennemføre.
Kattestrukturen i Danmark er, at der er 4 hovedklubber, som er samlet i landsforeningen Felis Danica, som alle er medlem i verdensorganisationen FIFe, hvor der allerede er regler for, hvordan kattene skal behandles med mindste krav mv.
De har omkring 4.000 medlemmer i Danmark, der er udstedt 7.200 stamtavler i 2008 og 230 stamnavne (nye opdrættere), jeg vil tro at mindst 50% af alle medlemmer skal registreres som erhvervsdrivende og derpå gennemgå praktikophold i landbruget.
Det at have et katteopdræt i eget hjem, sidestilles for fremtiden med katteinternater og –pensioner.
Det medfører, at alle der har mere end 2 hunkatte i hjemmet, bliver herefter erhvervsdrivende i ministeriets øjne, f.eks. skal alle registreres og vil få besøg af fødevarestyrelsen.
Der må ikke lave mad til kattene i køkkenet, hvis kattene har adgang til det.
Der skal etableres gulvafløb i alle rum, kattene befinder sig i. Også i stuerne. Hvis en ejer har 3 hunkatte, skal der etableres gulvafløb i alle rum i huset, også. i soveværelset, hvis katte kan komme derind.
På et direkte spørgsmål, om hvad man skulle gøre, hvis det ikke var muligt at imødekomme alle disse krav på bopælen, var svaret enkelt: ”Så må man flytte”.
Er det virkelig med den konservative Justitsministers fulde opbakning, at ministeriet kommer med sådanne regler ?
Morten Dreyer
Dragør
www.df-dragoer.dk
onsdag den 13. maj 2009
Italien viser vejen
Matock-dommen: Non ha mai sentito parlare di
I Danmark er både regering og store dele af oppositionen gået nærmest i koma over Metock-dommen, som angiveligt skulle undergrave landenes selvstændighed med hensyn til indvandring. Man er i stærk vildrede om hvordan man skal forholde sig til dommen. Radikale og Enhedslisten har kastet sig ned på maven. Venstre og Konservative aner ikke deres levende råd.
Det er vel kun Dansk Folkeparti, som er klar i sin afvisning af dommen.
Men i Italien er situationen helt anderledes. Deres statsminister, Silvio Belusconi, udtrykker det klart: ”Non ha mai sentito parlare di” – direkte oversat: ”Den har vi aldrig hørt om !”
Så derfor fortsætter man i Italien, som man selv vil, for at beskytte sig mod en massiv indvandring og de forbrydelser det medfører.
Det italienske parlament har netop vedtaget en lang række skærpelser af udlændingelovene, som netop nu venter på godkendelse i senatet, som er deres andetkammer.
Italien vil satse massivt på afskrækkelse frem for velkomstgaver til ulovlige indvandrere. Efter loven vil enhver, der rejser illegalt ind i landet betale 5.00 til 10.000 euro i bøde – op til 75.000 kroner. Den er udlejer en bolig til en illegal indvandrer skal regne med fængsel i op til tre år. Til sammenligning får en bankrøver i Danmark, som er bevæbnet med et kraftigt skyldevåben 2 til 2½ år. Italienerne mener det alvorligt. Dertil hæves prisen for en opholdstilladelse til 200 euro.
EU-valget den 7. juni.
Det er et vigtigt valg, som finder sted søndag den 7. juni. Hvem skal repræsenterer Danmark i EU-parlamentet. Skal det være personer, som sætter hensynet til Danmark højest – eller skal det være ja-sigere til alt hvad embedsmændene i EU måtte finde på.
For helt ærligt: Er der i dag nogen områder tilbage, hvor EU ikke ønsker at blande sig i dansk lovgivning.
Allerede i dag kommer omkring 80% af al dansk lovgivning fra Bryssel, og der er ikke udsigt til at andelen bliver mindre. Hvis Lissabon-traktaten træder i kraft vil andelen blive større og Folketingets rolle bliver at blåstemple beslutninger uden mulighed for offentlig debat, og uden at danske borgere har haft mulighed for at påvirke eller afvise beslutningerne. Valget er vigtigt. Dansk Folkeparti en række rigtig gode kandidater.
Morten Dreyer
Formand for Dansk Folkeparti i Dragør
www.df-dragoer.dk