tirsdag den 1. oktober 2024

Lidt sjov valg info fra Dragør i gamle dage

 Lidt sjov valg info fra Dragør i gamle dage.


I gamle dage stemte man i Dragør på Højerup Hotel på Dragør Hjørnet. For filmnørder kendt som Brasens Hotel i filmen Sommerglæder fra 1940, som er bygget over Herman Bangs novelle om gæsterne på et badehotel ved Vestkysten. Filmen er sjov at se, hvis man kender Dragøs gader mm. Og kan ses på Filmstrimlen.dk.


Ved alle valg lejede socialdemokraterne et værelse på hotellet lige ved siden af indgangen til valglokalet.

Og udstyret med en valgbog sad to gode lokalkendte socialdemokrater på vagt dagen igennem. 

Hver gang en vælger gik ind ad døren til valglokalet blev han/hun krydset af i valglisten.

Efter kl 17 kunne man se hvilke gode vælgere, som endnu ikke havde stemt.

 

Så derfor blev der sendt en mand ud for personligt at formå vælgeren til at møde frem. Så mødte vælgeren helt frivilligt frem styret af sin chaperone. Et nej til at stemme var således ikke en mulighed. 



Arrangementet holdt godt nok stemmeprocenten oppe for socialdemokratiske vælgere.

tirsdag den 21. maj 2019

Fast frygt gennem alle tider...

For 5 år siden var rædselses scenariet for Jorden, at der var opdaget huller i Ozonlaget omkring Jorden.
Det var menneskehedens snarlige grusomme endeligt vi kunne stirre op på. Fik vi fortalt af forskere.
Vi ville alle dø under store pinsler var truslerne.

Men nu er tiden gået og naturen har rettet sig. Hullerne er væk. Og katastrofen afblæst. 

Det er som om menneskeheden har et behov for skræk. Der skal være noget overmenneskeligt, som truer os. 
I tidligere tider var det Fanden selv og han blev afløst af havuhyrer og drager.
I dag er isens smeltning og CO2 som er in.
Ser man på vejret over årtusinder, vil man opleve, at vejret skifter.  I bølger. Med store istider og med små istider, og lidt lunt vejr indimellem. I Bronzealderen var det lunt. Der voksede sågar takstræer på Grønland, hvor indlandsisen i dag ligger med et 3 kilometer tykt lag.

fredag den 3. maj 2019

Første dom betyder udvisning....

Berlingske nuancerer i spørgsmålet om udenlandske kriminelle.
Journalisten Peter Burhøi gennemgår professionelt statistikken, hvor der er gradueringer over alder og hjemland.

Og det er da rigtigt, at der er grupper, som er meget mere kriminelle end danskerne, og andre som kun er noget mere kriminelle end danskerne.

Men er alfa og omega ikke ret enkelt.
Hvorfor skal vi i første omgang overhovedet tolerere nogen form for kriminalitet fra fremmede, som vi venligt har givet ophold i landet?
Burde ethvert ophold ikke afhænge af deres opførsel ?  Første dom i byretten er samtidig en udrejsebillet.

fredag den 29. marts 2019

Hvorfor kun om lørdagen ?


De gule veste i Frankrig.

Medierne i Danmark er stærkt i tvivl om, hvorledes de skal dække de nu faste lørdags demonstrationer især i Paris, men også i andre byer i Frankrig, hvor der er rige kvarterer.
Har du undret dig over hvorfor det kun sker om lørdagen ?
Hovedparten af demonstranterne er middelklasse og middelaldrende, som nu har nået et punkt, hvor de går på gaden. Det er borgerskabet, ikke venstrefløjen. Det betyder, at store dele i landet er virkelig meget vrede. 70% af franskmændene støtter målet, men dog ikke alle midlerne.
Borgerskabet er på trods af, at venstrefløjen og eliten sjofler den til, vestens rygrad. Det er dem, som holder landet i gang, dem som sørger for de daglige fornødenheder og for at lokalsamfundene fungerer. De må være blevet meget gale, når de går på gaden. Hvor de risikerer familie og arbejde og en ren straffeattest. Det sidste er en livsnødvendighed for ethvert offentligt embede, som kontorist eller postbud.
Det oplever at blive tvunget ud af deres egne byer, når husene sælges som sommerboliger. Byer, hvor deres familier har boet i 1.000 år, og hvor deres slægt ligger begravet.
Nu kan de flytte til fjerne landsbyer, hvor håndværkertilbuddene stadig kan betales for en lav offentlig indtægt. Men hvor transporten til arbejde er lang.
Demonstrationerne blev startet, da præsidenten beordrede 40% stigning i brændstofspriserne, for at tvinge befolkningen over i elbiler. Der er ikke mange kommunale kontorister, som har råd til at skifte den gamle brugte Renault ud med en Tesla.

Der nåede man det punkt, hvor de er sekunder fra intet at have tilbage at miste.

Sålænge der kun demonstreres om lørdagen, viser det, demonstranterne stadig 
er samfundets rygrad. De er vrede, men samfundet skal stadig fungere.
Men det er ikke længere kun 40% stigning i benzinprisen som er i spil. Det gælder nu også udflytning af arbejdspladser, nej til lukninger af skoler og postkontorer, nej til EU og nej til Nato, nej til sene aborter og homoægteskaber og nej til masseindvandring.

Er det kun i Frankrig, at der er et skel imellem eliten og folket ?


Morten Dreyer

søndag den 24. marts 2019

Ekstra indvandring pga Marakesh aftalen


Marakesh aftalen.

FN aftale hvor der åbnes for uhindret indvandring fra Afrika til Europa.

Under 4 måneder efter at Lars Løkke trods protester underskrev aftalen på Danmarks vegne, er der nu udvikling i sagen.

Løkke garanterede, at underskriften ingen bindende effekt havde.
Det er nu netop afsløret, at ledelsen i Bryssel nu er gået i gang med at implementere aftalen som en EU lov, hvor de enkelte lande har at indordne sig.
Hvert land skal modtage de afrikanere, som vælger at flytte til landet. Uden hensyn til landenes egne ønsker.


Hvordan kunne Løkke forestille sig, at en stor ceremoni med trompet fanfarer og stående klapsalver ved hver af de enkelte statsorverhoveders underskrift intet betød ?

tirsdag den 12. marts 2019

Alkohol vs Traditioner

Fastelavn er traditioner.

Enten hele vejen, eller også slet ikke.

Traditionen med Fastelavns rytterne i Dragør og andre steder på det sydlige Amager bunder i ønsket om samhørighed.

Man er fælles.

Rytteroptoget besøger en række borgere over dagen og hilser på. Og markerer derved at borgerne er en del af fællesskabet.
For at vise respekt for værterne, så pyntes hestene og rytterne er iklædt festtøjet. Og fest er det. Så derfor trakteres der med den traditionelle punch.
Og besøget er oftest indledning til en række fester byen over. Fastelavn fejres heruden. Det er en glæde.

Skal traditioner brydes ?

En række tilflyttere opfordrer til at man i stedet for på skolen skal serveres saftevand, eller hvad med en gul citronvand.
Skal men også se stort på at hestene pyntes, at rytterne er klædt i festtøj. At slå katten af tønden, kunne måske også afløses med, at de trak lod om titlen som kattekonge ?

Nu nævnes, at man sagtens kan fravælge punch, da enkelte er imod.

Men hvordan med fastelavnsriset. Det er vel symbolet på tidligere afstraffelses midler i skole og i hjem. Skal ungerne ikke fritages her.

Og udklædning strider vel også imod maskeringsforbuddet ?

Og hvordan er det med lighedsprincipperne. Er det imod menneskerettighederne ? For at stille alle lige, bør alle børn vel have hver sin krone ?

Traditioner er netop ikke hverdag.
Fastelavn er det fælles arvegods, som netop er anderledes end den grå hverdag.

https://www.danskkulturarv.dk/dr/københavn-store-magleby-1948/

fredag den 8. marts 2019

Grønland, der skal gøres noget

Det nye Folketing må efter valget omgående se på Rigsfællesskabet med Grønland.
Der er problemer, som Danmark som ansvarligt land må tage hånd om.
Grønlands storhedsvanvid får selvstyret til at fravælge uddannelse.
Unge studerende svigtes til fordel for lufthavnsprojekter, kommissioner og embedsboliger.
Det samme gælder for hele socialområdet. Der nedskæres over en bred kam for at skaffe penge til eliten, og for deres opbygning af en udenrigstjeneste med ambasader jorden rundt. Penge som er bevilget fra Danmark, med et Bloktilskud beregnet til basale kommunale opgaver: Børn, skoler, syge og ældre. Penge som nu bruges på lejemål af diplomatiske kontorer i udlandet og boliger til de udsendte.
De basale opgaver negligeres i høj grad, hvilke medfører en elendig børneforsorg, et uddannelsessystem som er i frit fald.
Selvstyret bør sættes på pause.
Og de primære opgaver løses med ansvaret fra Danmark.
I pausen tager vi alle en tænkepause:
Ønsker Grønland selvstændighed, så opsiges Rigsfællesskabet straks. Det er deres valg.
Fortsætter Rigsfællesskabet, så optages Grønland som en 6. region i Danmark.
Vi bør holde sammen er min mening. Et land med 55.000 borgere med de sociale problemer der er, er umuligt. Men hvis Grønlands beslutningstagere ønsker frihed, så må vores veje skilles.

torsdag den 7. marts 2019

CWWP stoppet

Vi noterer os Socialdemokratiets udmelding her til aften - om at de efter deres generalforsamling tirsdag, har valgt at trække støtten til CWWP projektet som er en del af konstituerings- samt budgetaftalen mellem AO og V.
På byrådsmødet i torsdags foreslog Konservative, at stoppe CWWP straks. DF stemte sammen med S og V imod, da vi ønskede at få afklaret mulighederne først.

1.       Får vi mulighed for at købe asylgrunden?
2.       I givet fald – til hvilken pris? 
3.       Hvad er mulighederne på grunden? Planmæssigt ligger området til offentlig fritidsformål. Der må der ikke bygges hverken boliger eller erhvervslokaler.
4.       Myndighedskrav?
Og mange mange flere spørgsmål.

Så langt nåede vi så ikke. Socialdemokratiets udmelding sætter en naturlig stopper - i hvert fald ift. CWWP-projektet! Køb af asylgrund er stadig en mulighed set med Dansk Folkepartis øjne.

CWWP har mødt stor modstand. Dansk Folkepartis bagland er da bestemt heller ikke brand varm på projektet. Vi var dog indstillet på, at vi som følge af vores konstitueringsaftale måtte få projektet ordentlig belyst inden den endelige afgørelse skulle træffes. 

Nuvel. Så langt når vi ikke. Med Socialdemokratiets udmelding – må vi blot erkende, at grundlaget for CWWP er væk.

Set med Dansk Folkepartis øjne var CWWP bestemt et flot og interessant projekt. Måske er Dragør bare ikke det helt rigtige sted at placere det. Og set med de økonomiske øjne er tidspunktet bestemt heller ikke det rigtige.


Hilsen Anne Funk og Morten Dreyer
Dansk Folkeparti

lørdag den 23. februar 2019

Absurdistan...

Indvandrer Ghettoen Vivalla i den svenske by Ørebro skal nu slettes fra den svenske regerings liste over udsatte byer, det har indenrigsministeren besluttet.

Desværre skulle den lokale byret på åsteds besøg samme sted og samme tid efter nogle grimme bande mord.

Efter en lille kontrol af situationen, så rykkede en snes tungt bevæbnede og skjoldbeskyttede politi fra Indsatsgruppen ud. De fleste mandsopdækkede byrettens mandskab, og andre var placeret på hustagene omkring med præsisionsrifler. Situationen blev opfattet som særdeles alvorlig. Snigskytter på tagene i en mindre svensk by ?

Sletningen på Ghettolisten er nu blevet udsat på ubestemt tid.
I stedet kan universitetsbyen nu hygge sig med erindringen om sin fordoms tids småbys tidligere charme, alt imens indvandre bander kæmper med skydevåben og granater om magten i byen.


Velkommen til Indvandre landet Sverige.

fredag den 22. februar 2019

Opsig konventionen nu


Skal vi ikke bare opsige Konventionen om Statsløshed fra 1961 ?

I disse dages drøftes det, om vi skal hjemtage islamiske krigere, som efter et lille årtis rædselsherredømme i Mellemøsten nu er blevet hjemløse.

Der er Enhedsliste og folk fra Alternative, som nærmest ønsker at sætte en luftbro ind, så de straks kan komme “hjem” til Danmark. Andre, som undertegnede, finder at da de selv kunne finde ud af at rejse til kalifatet, så viser Allah dem jo nok en vej retur, hvis det måtte være Allahs vilje. Rædslerne de har forøvet er uden enhver moralsk standard. Vi bør intet gøre, andet end at rejse en terrorsag imod dem, og tvangsfjerne eventuelle børn kommer de til Danmark. Hvis de måtte have dansk statsborgerskab.

Konventionen fra 1961, som dækker området, er dog ikke generel lov.
Af Verdens 193 lande er det kun 37 lande, som har tilsluttet sig idiotien. Og af disse 37 lande har 5 lande valgt ikke at ratificere aftalen. Bl.a. Frankrig. Også Belgien, Schweiz, Italien, Spanien og Portugal har slet ikke tiltrådt den.


Burde Folketinget ikke snarest meddele, at Danmark hurtigst muligt træder ud af ordningen, og at vi fremover selv beslutter hvem vi ønsker ind i landet?

tirsdag den 12. februar 2019

Mette Skakmat

Mette Frederiksen sat skakmat af Kristian Thulesen Dahl.


Når Socialdemokratiet siger, at de bare vil gennemføre pensionsændringen efter et valg, hvis de får opbakning til det, så stiller de danskerne noget i udsigt, som de ikke kan levere, fordi de er bundet af de forlig, vi har fra 2006 og 2011. Så har det nok mest været tænkt som en del af en valgkampagne fra Socialdemokratiet.
Lidt Windows-Dressing under valget. Lidt pænt at se på og endog at tale om, og så derpå ingenting.
Med DFs hurtige reaktion, vil sagen blive klar. S og DF kan hvis de ønsker det, tage hensyn til nedslidte borgere.

Vil Mette Frederiksen det ? Eller står DF alene med forslaget, når det nu er blevet alvor.

tirsdag den 29. januar 2019

Send the Marines

5.000 USA soldater indsat i Venzuella ?
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, nævnte intet om en militær intervention, da han mandag præsenterede nye økonomiske sanktioner mod Venezuela.
Men et foto af John Bolton, der er taget under pressemødet, har skabt opmærksomhed i USA.
På en blok, som rådgiveren holder under armen, står ordene: '5.000 tropper til Colombia.'

John Bolton er en garvet og velovervejet politiker. Taktisk og stratetisk tænkende.

Så naturligvis kan det være et rent uheld, at journalisterne fik set hans notat.


Men det kunne jo lige så godt være, at det var et nonverbalt signal til diktatoren i Venzuella om, at nok hæver USA kun barren med økonomiske sanktioner, men man har jo altid  det ultimative diplomatiske udspil: “Send The Marines”.

mandag den 7. januar 2019

Stop for ulovlig indrejse....

Så blev Boghandleren fra Brønshøj endelig udvist.

Men det viser, at udviste kriminelle ofte bryder deres udvisning, ved at køre over grænserne fra Tyskland og Sverige.

Prisen for ulovlig indrejse trods en udvisningsdom er latterlig lille, og står ikke mål med de udgifter, som samfundet pålægges.

Jeg vil foreslå, at straffen suppleres med en gigandisk bøde på f.ex 500.000,-.

Jeg er klar over, de fleste rumænske og litauske vaneforbrydere ikke lige kan rejse penge til en såden bøde.
Men der er en positiv sidegevinst ved bøden.
Når de atter udvises, vil de forlade Danmark rippet for alle værdier. Bogstaveligt talt alt. Biler, overtøj, sko, smykker, penge og ure. 
Iklædt et par brugte jogging bukser, en t-shirt og et par badetøfter sættes de på toget til Sverige eller på RumænienEkspressen med 10 kroner på lommen til toiletbesøg undervejs.
 Efterfølgende kan Danmark forsøge at få deres hjemlande til at inddrive resten af bøderne. Enten staterne, men ellers måske ved inkasso advokater i Bukarest eller Tallin.

Det vigtigste er dog signalet til hans venner og familie. Vi ønsker ikke at udviste kommer tilbage.

Spar på de udviste kriminelle


Terrordømte Said Mansour kom nu ud af landet.
Og godt for det, efter mere end 3 år under kriminalforsorgen.
Sådan noget er ret så kostbart.

Ikke mindst når man tænker på, der vel er 50 udviste, som man i dag ikke kan  hjemsende.

Men så kom løsningen med bladet fra Ældresagen i Dragør.
4 måneders jordomsejling på luksus krydstogtskibet MS Coste Deliziosa. Med alt betalt for 100.000,-. 27 lande og 40 byer.

Der er 2 fordele med at sende de uønskede på en sådan tur.

Et er, at trods luksus og frie drinks om bord, så vil det bare koste Danmark 10-15% af den nuværende løsning med fængsler og fængselsfunktionærer. Vi sparer rigtig mange penge.


Den anden fordel er, at hvis enkelte vælger at stå af i Bora Bora eller i Mumbai, så er problemet jo løst. Set lokalt fra Danmark.

lørdag den 5. januar 2019

Ret speciel kommune

Ekstrem kommune

Efter budget vedtagelsen i lille Dragør er det sjovt, at se på en anden kommune af samme størrelse, et helt andet sted i Verden.


En noget anderledes kommune er City of Vernon, Californien. Beliggende bare 8 km fra Los Angeles’s downtown.
Ser man på byens præsentation på dens hjemmeside, så er det bare en almindelig amerikansk kommune. Eget byråd, politikorps, skole, socialvæsen, byret og miljøafdeling. Der er ca 1.800 erhvervs virksomheder, der beskæftiger ca 55.000 mennesker. Som deres slogan siger: Vernon Means Business. 
Og der er mange rigtig kendte virksomheder, som har valgt at lægge industri i byen, som siger helhjertet ja til storindustri. Der er ingen stokrose romantik over det.


Der er dog en række ejendommeligheder ved kommunen, som ikke lige kan ses på hjemmesiden.
Eneste bosætnings muligheder er i byens almene boliger, hvor man forlods skal godkendes. Det betyder, at City of Vernon gennem årene har haft et stabilt indbyggertal på 112 mennesker. Plus/minus et par stykker. Da man ikke bygger boliger.

Byrådet består af 5 personer, som hver sidder i 5 år. Hvert år er der valg, hvor en bliver valgt. Siden byens start for over 100 år siden, er der 2 familier, som i fælleskab har siddet på den politiske indflydelse.

Hver dag pendler 55.000 medarbejdere ind i kommunen, og ud igen om aftenen.
De 5 byrådsmedlemmer oppebærer hver $ 25.000 om året. Officielt
De øverste embedsmænd får omkring $ 20.000 om måneden. Officielt.
Med en erhvervs skattepulje på over $ 5 milliarder årligt til at understøtte 112 personer, er der visse økonomiske muligheder, som f.ex. Dragør ikke besidder. Ikke mindst i lyset af, at man i Vernon har en folkeskole med bare 20 elever, og ikke smider penge efter biblioteker og kultur. Og den slags.
På et tidspunkt bestred et barnebarn af en af byens 2 grundlæggere,  Bruce V. Malkenhorst på samme tid disse hverv: Vernon's city manager, finance director, city clerk, redevelopment director, treasurer and chief of light and power. 
Los Angeles Tidende beskev engang, at de almindelige topfolk uofficielt modtager over $ 2 million om året plus fryns. Hr Malkenhorsts honorarer for disse 6 topjobs var ikke offentliggjort. Efter 33 års tjeneste gik han af med en pension på $ 500.000 årligt, samtidig med at hans poster blev overtaget af sønnen Malkenhorst Junior.

Formelt skal byrådet bo i en af byens almene boliger. Med med indtægter i millionstørrelsen som hævdes i medier, så er en 2 værelses lejlighed måske ikke altid lykken. Men så kan man jo have et strandhus et andet sted i Californien, hvor man bor standsmæssigt til hverdag i et palæ med 10 soveværelser og enhver ønsket luksus. Herfra kan man jo et par gange om måneden, 1. og 3. tirsdag lige kører forbi folkeregisteradressen på vej til byrådsmødet.

Kritikere, som naturligvis bor udenfor kommunen, opfatter byen som den mest korrupte by i landet.

De øverste embedsmænd har ifølge tv stationen ABC ca $ 2 millioner årligt med en række frynsegoder, som fri rejse Jorden over på 1. Klasse.
Gennem de sidste 40 år har nabobyerne forsøgt at få Vernon indlemmet i en større nabokommune. Med store juridiske kampe til resultat. Men byen er forsat selvstændig.

Hvis du vil vide mere, så se dette link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Vernon,_California

Grundlæggende er jeg glad for at bo i Dragør.


lørdag den 22. december 2018

Svindel på høje poster




Bedrageri.
En ting er magasinet Der Spigel.

Deres stjerne journalist, Claas Relotius havde lige vundet Tysklands prestigefyldte Reporterpreis og dermed titlen som årets journalist. Han fik prisen for en historie om en syrisk dreng, og juryen priste den for dens »lethed, poesi og relevans«.
Men det meste af historien var det pure opspind. Det skriver nu det tyske Der Spiegel, som journalisten indtil nu har skrevet utallige historier for. 
Claas Relotius har bedraget sine kolleger og læsere og »forfalsket artikler i omfattende grad og endda opfundet kilder«, skriver magasinet.

Noget andet er TV stationen. CNN. De har i årevis brugt Claas Relotius’s historier, som eviggyldige sandheder om Verden.

Hvis det havde stået i Der Spiegel, så var det Sandheden selv. Med stort S. Ikke for almindelige dødelige at tvivle på.

I 2014 valgte CNN at udnævne ham som Årets Bedste Journalist. Dette har de lige valgt at trække tilbage.

onsdag den 19. december 2018

Movia og Region melder hus forbi


Spørgsmål:
I Dragør oplever man et ekstremt højt aflysnings antal på Linje 350Ss afgange. De faktiske afgange står slet ikke mål med køreplanens løfter for især Dragør.
Det kan der være flere årsager til.
Store forsinkelser i indre by, hvor driftsledelsen vælger at vende en 350S bus mod Dragør ved Sundbyvester Plads eller ved Tårnby Station, for at lade bussen træde ind i normal rute mod Ballerup. Derved optræder bussen ikke som aflyst. Men Dragør bor- gere bliver svigtet af Region H.
En anden årsag er måske 350S bussernes dårlige tilstand. Der er tilsyneladende mange af busserne, som tages ud af drift på ruten, eller serviceres på gaden. Også her forsøger driftsledelsen tilsyneladende, at opretholde bedst muligt service i City på bekostning af yderområdet, ved at koncentrere indsatsen i indre by.
Hvad agter man fra Region Hovedstadens side, at foretage sig, med henblik på at af- hjælpe problemet således at såvel City og indre by i København som Dragør har en ri- melig trafikbetjening med 350S bussen?
Svar:
Movia oplyser, at der i årets første 11 måneder har været 238 udgåede ture på hele el- ler dele af strækningen mellem Løjtegårdsvej og Dragør Stationsplads, svarende til knap 1 % af turene eller ca. 5 ture om ugen. Der er ca. 80 ture til Dragør Stationsplads om dagen. Af de 238 udgåede ture skyldes halvdelen, at bussen grundet forsinkelser har måttet vende om før tid for at genoprette rettidigheden på de efterfølgende ture, mens den anden halvdel skyldes nedbrud på busserne.
Regionsrådet har ved trafikbestilling 2019 besluttet, at Dragør fra medio 2019 vil blive betjent af linje 250S, som vil køre over Langebro i stedet for Knippelsbro. Det er for- ventningen, at linjen dermed vil få lettere ved at komme frem, med større rettidighed
Center for Regional Udvikling
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
+45 38 66 50 00 29 62 77 49 www.regionh.dk
Dato: 18. december 2018
til følge. Desværre er der flere dele af ruten, som er plaget af trængsel og dårlig frem- kommelighed for busserne. Regionen er ikke vejmyndighed, og har derfor begrænsede muligheder for at anlægge f.eks. busbaner eller signalprioritering, som kan forbedre bussernes fremkommelighed på disse strækninger.
I forbindelse med effektueringen af trafikbestilling 2019, vil både linje 250S og linje 350S blive betjent med nyere materiel end i dag.
Movias fulde svar er gengivet herunder:
Movia kan ikke genkende et billede af et ekstremt højt antal aflysninger på linje 350S til Dragør. Men det er korrekt at linjen har større driftsmæssige udfordringer end mange andre linjer i Storkøbenhavn. Og omfanget er større end det niveau Movia fin- der tilfredsstillende.
Linje 350S har i en længere periode haft dårlige driftsbetingelser grundet trængsel og vejarbejde. Udfordringerne har varieret fra måned til måned og linjens længde gør, at der næsten altid er vejarbejde, events eller andet, der gør det vanskeligt at levere påli- delig busbetjening.
Senest har der været vejarbejde på Amagerbrogade fra foråret 2017 til november i år, hvilket har betydet omlægning af linjen og længere rejsetid for passagererne i 350S, og samtidig har vejarbejdet øget trængslen på det omkringliggende vejnet.
Movia kan dog, i de registreringer vi løbende gennemfører, afvise, at der er et eks- tremt højt antal aflysninger. De første 11 måneder af 2018 er der i alt 238 tilfælde, hvor linje 350S er udgået på dele af eller hele strækningen mellem Løjtegårdsvej og Dragør Stationsplads. Det svarer til knap 1 procent af de ture, der har været gennem- ført i år.
Ud af de 238 udgåede ture er 118 såkaldt GO-kørsel (se diagram). GO-kørsel er en mulighed som busoperatøren har for at genoprette kørslen, med henblik på at mini- mere generne for kunderne. Formålet med GO-kørsel er at genetablere en kørsel i bustrafikken, som stemmer bedre overens med køreplanen. GO-kørsel anvendes derfor af busoperatøren, når trafikale hændelser medfører så store forsinkelser i bustrafik- ken, at køreplanerne ikke hænger sammen.
Operatøren indmelder GO-kørsel til Movia. Når Movia modtager meldingen fjernes den del af turen i de kundevendte realtidssystemer. Herved sikres, at der ved stoppe- steder med realtid gives så korrekt information, som det er teknisk muligt. Ind imellem modtages en melding om GO-kørsel for sent til, at det kan rettes i realtidssystemet, som derfor overfor kunderne viser at bussen kommer, selvom den er omplanlagt.
Den anden hovedårsag til udgået kørsel er busnedbrud. Antallet af nedbrud på linje 350S ligger over normalen set i forhold til andre sammenlignelige buslinjer.

tirsdag den 18. december 2018

Juncker er slam, Timmermans er værre

Finder du, at EU kommissionens formand, Jean-Claude Juncker vil gøre os en tjeneste, når han snart træder tilbage ?
Så bør du frygte hans afløser. Favorit til posten er Junckers højrehånd, Franz Timmermans fra Nederlandene. Juncker har trods alt visse grænser. Det har Timmermans ikke.
Timmermans ønskedrøm er at knuse alle konservative partier i EU, at få væltet Ungarns og Polens lovlige regeringers indflydelse i EU. Han finder, at det er skæbnebestemt, at Europa og Afrika skal sluttes sammen, og som et første træk har Europa behov for mellem 100 og 200 millioner afrikanske immigranter indenfor få år. 
Timmermans holdning er, at Afrika og Europa sidder i samme båd, og at Europa skal løse Afrikas bevidste selvmord ved uhæmmet befolkningstilvækst, ved at åbne grænserne og Europas statskasser for dem.

Tidligere er EU topposterne i lukkede rum blevet fordelt i sene nattemøder blandt folk med “de rette meninger”.

Men på den anden side. Hvornår har vi sidst haft en offentlig drøftelse i Danmark om hvilke udenlandske personer det er, vi ønsker skal besidde en sådan totalmagt over dansk velfærd ?

tirsdag den 11. december 2018

Lokalarkivet

Nej - nej - nej !

Dragør Lokalarkiv lukkes ikke.

I de sidste uger har enkelte personer gentaget det falske budskab, at AOV vil nedlægge Dragør Lokalarkiv. Trods flertallets gentagne forsikringer om arkivets fortsatte eksistens, så buldrer trommerne lystigt om nedlæggelse.

Fakta er: 
Ved budgettet besluttede AOV at vi vil samle biblioteket i Sadolins Hus med Dragør Lokalarkiv.
Det er der flere årsager til.
For det første, så har ændrede love, herunder handicaploven, reelt gjort det umuligt, at have et offentligt bibliotek i det totalt fredede hus. Kørestolebrugere skal uhindret kunne bruge hele huset, der som bekendt har niveau forskelle flere steder i grundplan, og en elevator og andre hjælpeforanstaltninger kan grundet fredning ikke indstalleres. 
Også krav til personalefaciliteter har ændret sig markant, siden daværende ledende bibliotokar, Knud Pallesen, i 1968 glad kunne tage imod de første lånere.

Det gjorde, at vi har bedt ledelsen og personalet om at skitsere nogle løsninger på en fremtidsløsning. Jeg forventer som formand for udvalget, at vi med udgangen af januar 2019 får præsenteret flere muligheder i kulturudvalget.
Derefter vil planerne blive præsenteret for borgerne. Inden der træffes nogen beslutning.

Det Gamle Rådhus, som i dag huser Dragør lokalhistorisk arkiv, er og har gennem en årrække været presset på plads og for forsvarlige arkiveringsforhold. Rådhuset er, ud over pladsen, udfordret af svingende luftfugtighed, kulde og varme. Alt sammen faktorer som gør, at der langt fra er tale om optimale arkiveringsforhold, for materialer som i høj grad rummer papir, som arkivet har. Derfor har det, fra arkivarens side, været et ønske, at finde egnede opbevaringsforhold til arkivalierne, så man kan sikre dem for eftertiden. 


Dragør Lokalarkiv er i dag en del af biblioteket, hvor en arkivar står for opgaverne.
Arkivet har 4 hovedområder. 
Et er at sikre kommunens papirer/arkivalier. 
Et andet er bredt at indsamle arkivalier for Dragørs udvikling gennem årene. 
Et tredje område er, at bevare lokalarkivets samlinger for fremtiden. 
Det fjerde område er ikke mindst, at formidle viden om Dragør. Her hjælper et par håndfulde ildsjæle til med stort og engageret indsats.

Det er AOVs forventning, at lokalarkivet efter flytning ender med bedre forhold for alle. Personale, brugere og arkivalier.

Vi afventer nu forslagene fra forvaltningen. 
Og igen: 
Nej, vi planlægger ikke salg af hverken Sadolins Hus eller at sælge Det Gamle Rådhus på Stationsvej til nedrivning, som antydet af Liste T på FaceBook.
Dragør Lokalarkiv er en aktiv kulturinstitution i vort samfund. Og Dansk Folkeparti støtter kulturen.


Med venlig hilsen

Morten Dreyer DF
Formand for Dragør Børn, Fritid og Kulturudvalg


lørdag den 8. december 2018

En kort redegørelse

Taksten på ugetømning i Dragør er steget med ca. 13% fra 2018 til 2019. Stigningen skyldes hovedsageligt følgende:

Taksten i 2018 på kr 1799,- bygger på den fremskrevne tilbudte tømningspris fra 2012, hvor renovationsopgaven sidst var i udbud sammen med Tårnby. Tømningspriserne fra 2012 er fremskrevet med omkostningsindeks for dagrenovation i kontraktperioden i henhold til udbudskravene. 2018 var sidste år af udliciteringen. Fra nytår skulle enten en ny licitering eller en hjemtagelse af opgaven ske.

En forventet markedspris ved udlicitering for 2019 blev i 2017 vurderet til at være ca. 40% højere end i 2012, dels fordi udviklingen af markedspriserne for indsamling af affald generelt er steget med 30% grundet en lang mindre konkurrence (langt færre aktører) og den generelle prisudvikling, dels at indsamlingspriserne i Dragør Kommune med det tidligere udbud lå ca. 10% under markedsprisen for sammenlignelige kommuner. 
Den lave pris skyldes et fælles udbud med Tårnby som gjorde, at vi fælles havde et langt større volumen.
Fra 2019 ville Dragør stå alene, da Tårnby valgte at overdrage deres opgave til ARC fra nytår.

Med baggrund i ARC’s beregninger af omkostninger til indsamling af renovation i Dragør Kommune ved hjemtagning har Forvaltningen vurderet, at hjemtagning af opgaven til ARC forventes at kunne ske inden for en samlet pris som ligger ca. 20% over den fremskrevne markedspris fra 2012 eller ca. 20 % under en forventet markedspris vurderet i 2017 for udbud i østsjælland.

Prisen er fair efter min mening.

Prisen pr ugentlig tømning bliver under 45,-. 
Udover 52 tømninger om året og håndtering af affaldet på Europas mest miljø bevidste anlæg, indeholder beløbet også afhentning af Storskrald og drift af Genbrugspladser mm. Samt afhentning af haveaffald 8 måneder om året.

Dragør og Tårnby bad som nævnt ARC om at overtage skraldeindsamlingen, da vores kontrakter med vores entreprenør udløb ved årets udgang. Gennem 12 år har vi haft et særdeles konstruktivt samarbejde med Marius Pedersen. Tak for en god service.
ARC vil ikke skabe overskud på indsamlingen, da det er et “hvil i sig selv” område, hvor ethvert overskud skal tilbageføres til borgerne. Fordelen ligger i, at omsætningen øges, så vi kan importere mere skrald, og derved forbedre bundlinjen.

Jeg er sikker på, at der vil blive fortsat fokus på udviklingen i fremtiden. Når genbruget forventes at øges, affaldssorteringen stiger og CirkelØkonomien rigtig går i gang. Og om ganske kort tid vil ARC i et samarbejde med andet selskab starte et stort Biogasselskab.

Til foråret inden Påske tages Skibakken i brug. Og man får en fantastisk udsigt over København, samt en udfordrende skibane, som jeg personlig nok ikke tør prøve. Skibakken er udskilt i et særskilt selskab, hvis økonomi er omgivet af vandtætte skodder. Så trods et forventet stort indryk af skiløbere på bakken, så hjælper det ikke på anlæggets drift.


Aftalen med ARC løber i 7 år fra 1/1-2019, men aftalen kan opsiges fra Dragørs side med 1 års varsel, hvis vi finder en bedre løsning. Aftalen kan også forlænges.




Morten Dreyer DF
Bestyrelsesmedlem for Dragør
af Amager Resource Center