De gule veste i Frankrig.
Medierne i Danmark er stærkt i tvivl om, hvorledes de skal dække de nu faste lørdags demonstrationer især i Paris, men også i andre byer i Frankrig, hvor der er rige kvarterer.
Har du undret dig over hvorfor det kun sker om lørdagen ?
Hovedparten af demonstranterne er middelklasse og middelaldrende, som nu har nået et punkt, hvor de går på gaden. Det er borgerskabet, ikke venstrefløjen. Det betyder, at store dele i landet er virkelig meget vrede. 70% af franskmændene støtter målet, men dog ikke alle midlerne.
Borgerskabet er på trods af, at venstrefløjen og eliten sjofler den til, vestens rygrad. Det er dem, som holder landet i gang, dem som sørger for de daglige fornødenheder og for at lokalsamfundene fungerer. De må være blevet meget gale, når de går på gaden. Hvor de risikerer familie og arbejde og en ren straffeattest. Det sidste er en livsnødvendighed for ethvert offentligt embede, som kontorist eller postbud.
Det oplever at blive tvunget ud af deres egne byer, når husene sælges som sommerboliger. Byer, hvor deres familier har boet i 1.000 år, og hvor deres slægt ligger begravet.
Nu kan de flytte til fjerne landsbyer, hvor håndværkertilbuddene stadig kan betales for en lav offentlig indtægt. Men hvor transporten til arbejde er lang.
Demonstrationerne blev startet, da præsidenten beordrede 40% stigning i brændstofspriserne, for at tvinge befolkningen over i elbiler. Der er ikke mange kommunale kontorister, som har råd til at skifte den gamle brugte Renault ud med en Tesla.
Der nåede man det punkt, hvor de er sekunder fra intet at have tilbage at miste.
Sålænge der kun demonstreres om lørdagen, viser det, demonstranterne stadig
er samfundets rygrad. De er vrede, men samfundet skal stadig fungere.
Men det er ikke længere kun 40% stigning i benzinprisen som er i spil. Det gælder nu også udflytning af arbejdspladser, nej til lukninger af skoler og postkontorer, nej til EU og nej til Nato, nej til sene aborter og homoægteskaber og nej til masseindvandring.
Er det kun i Frankrig, at der er et skel imellem eliten og folket ?
Morten Dreyer